Sidste sommer var jeg så heldig at finde to gamle eksempare af bøgerne om mumi. Jeg elsker mumi, men synes at nogle af de nyere ting er blevet for industrielle og flade. Jeg kan bedre lide de gamle ting med mumi. De havde lissom mere kant. Historierne om mumidalen er stadig værd at læse og har rigtigt meget at byde på som oplæsnings bøger til børn, der er nemlig nogle fede moraler historier med nogle efter min mening ret pædagogiske værdifulde moraler. F.eks. historien om Ninni,, der var blevet usynlig fordi damen der skulle tage sig af hende var kold og ironisk og ikke holdt rigtigt af hende. Hos mumi familien er der dog plads til at man kan være anderledes. Hun bliver en del af familie og langsomt bliver hun synlig igen. Mumi universet er fantastisk, der er masser af skæve eksistenser og selv om der er masser af hygge i mumi familien er man ikke i tvivl om den lidt sørgelige vemodige stemning der lure lige udenfor. Som i bogen troldvinter, hvor mumi vågner af sin vinter hi og er helt alene i en verden han ikke kender. Dette var en af mine yndlings historier, da jeg var barn og jeg synes stadig at universet er helt fantastisk. Elsker figurene i bøgerne - Homserne, myerne, filifjonkerne, hastifnatterne, hemulen, mumrikken og den uhyggelige murren og alle de andre i Tove Janssons fantastiske univers. I mine fund er der osse en mængde fede illustrationer af de fede originale sort hvide tryk.
