torsdag den 6. oktober 2011

Min første tur på Klampenborg galopbane

Lørdag var der galopløb på Klampenborg galopbane. Jeg har altid synes, at det måtte være ret hyggeligt, men jeg har aldrig vovet mig derind. Og det var da også lidt som en lidt anden verden. Man var jo næsten nødt til at prøve at spille på hestene og hvordan gjorde man så det. Programmet var ret kryptisk til at starte med, men vi kastede os ud i det og hold op hvor var det underholdende. Totalt uvidende i hesteverdenen er man jo alligevel ikke, men lige her der var jeg på bar bund, så der blev kigget på hestene og gættet og så ned og spille. Og igen væltede det ind med informationer for der var et utal af forskellige spilkuponer og der var man helt blank, for de er jo nærmest kryptiske for en udenforstående, så heldigvis kunne man spille uden dem og bare sætte penge på en hest som vinder eller som f.eks. 1,2 eller 3er. Solen skindede og stemningen var helt fantastisk. Folk var glade og flere havde madpakker med. Ungerne legede og der var masser af søde hunde som undertegnede jo lige skulle hen og hilse på. Alt ialt en dejlig lørdag, hvor man både vandt og tabte lidt og levede sig helt ind i det, når "ens hest" vandt eller tabte. Det bliver så absolut ikke sidste gang jeg besøger galopbanen.


Sindssygt lækkert efterårsvejr.



Spændingen steg, da der var en løs hest på banen, som bragede igennem hegnet.
 Selvfølgelig var det den hest jeg havde spillet på. Det er klart.



Her blev jeg fanget med en øl som jeg ellers ikke kan fordrage,
men heldigvis var der drinks og det gav da osse den gode stemning et lille skub








Ingen kommentarer:

Send en kommentar