onsdag den 31. august 2011

Herman på potten

Herman er min amerikanske staffordshire terrier. Og jeees han er en af de der såkaldte farlige med dræberkæber. Dem har han nu ikke gjort meget brug af her hos mig, hvor det meste af tiden bliver brugt på ryggen i sofaen eller rullet sammen i min kurvestol - højlydt snokende. Billedet her er taget efter en tid med jorddrys på gulvet som jeg ikke helt kunne greje hvor kom fra . Indtil jeg afslørede Herman der havde møvet sig op i en af mine store krukker på altanen. Hm måske derfor der ingen smukke blomster kom i den krukke, tænker jeg.

Man kan næsten fornemme at han er afsløret på fersk gerneing.

Flere fund

Jeees så var jeg i Netto igen. Jeg skulle bare købe ind til aftensmad men faldt over nogle super billige små ildfastefade i min fortiden favorit farve den der 50ér tyrkise farve som man næsten helt har lyst til at spise og bare må eje.



I et køkken kan jeg ikke undvære små ildfaste fade. De kan fungere som pæne skåle til en frokost, og så er de jo super hvis man kun skal lave små ting i ovnen.



Hits for kids

Her er en ide som ungerne elsker og som kan varieres i det uendelige kun fantasien sætter grænser. Selv børn der ellers ikke er glade for at tegne og måske har svært ved finmotorikken kan hurtigt se ideen i at være med, for processen er ikke så lang og produktet bliver næsten altid vellykkede og rigtigt smarte. 

1 permanent tush 
skrumpeplast ( det halvgennemsigtige man stadig kan tegne på med farveblyanter)
1 saks
farveblyanter
nøgleringe eller brocher eller hvad man nu har tænkt sig ( disse er fra panduro )
hullemaskine

Godt at bruge en god permanent tush til at optegne kanterne med, der ikke bliver gnidret.

Motivet vælges sammen med børnene. Store børn kan selv tegne eller bruge figure til inspiration, små skal måske have lidt mere hjælp så man feks tegner figuren op så de kan farvelægge. 
Der klippes ud og laves hul i med hullemaskinen, hvis figuren skal bruges til en nøglering eller smykke. Skal den sættes på en magnet derimod skal der ikke laves hul jo.
Ovnen varmes op til 200 grader. Figuren lægges på bagepapir i cirka  2 - 3 minutter, når den er færdig stopper den med at bule ud og bliver helt glat. Når man tager den ud er det en god ide lige at lægge den på noget fladt ( og varmesikkert ) og lige holde på den så den ikke buler. Så er den faktisk færdig og skal bare sættes i nøgleringen eller limes på magneten eller brochen. Man skal lige lege lidt med størrelserne men de bliver cirka en fjerdedel af størrelsen på den oprindelige figur. 


torsdag den 25. august 2011

Pyntegræskar høst hos moster og efterårsdrømme


En dejlig sensommer dag hos moster, hvor alle de dejlige græskar, der er væltet frem nu er ved at være klar til høst. Det minder en om sommeren der snart er forbi og at efteråret er ved at indhente os endnu engang. Jeg glæder mig, for efteråret er for mig helt fantastisk med højt til loftet, alle duftene i skoven og indsamling af diverse ting til dekortioner og andet hygge. Nu skal potterne på altanen snart friskes op og gøres klar til næste epoke. Måske skal nogen af dem i kælderen for at give plads til vinterens komme og nogen pyntes med mos for syns skyld. Skoven er skønnest lige nu og  den nærmeste fremtid. bladene der skifter og duftene af træer og blade og mos. Den skal nydes i fuldedrag.





Sylteglas i massevis

Jeg elsker de gammeldags sylteglas, så er det sagt. De er simpelthen gode til alt smukke med lys eller nødder i eller hjemmelavet dressing til en fest og til jul er de jo helt fantastiske med hyacinter i eller perlehyacinter faktisk kan selv en rode bunke blive pæn bare den bliver proppet ned i et smart glas som emmer af gammeldags syltehygge. Og så var det at jeg fandt dem super billige i netto, og da jeg til jul laver dekorationer til venner og veninder købte jeg stort ind, meeeen tror stadig jeg skal ha købt nogle flere til mig selv også. Jeg mangler nemlig potter til mine orchideer der trænger til en omplantning og de skal jo helst stå i noget gennemsigtigt, lærte jeg, da jeg stod i blomsterforretning.


De små glas til 8 kr fra Netto

De store glas til 12 kr fra Netto


lørdag den 20. august 2011

Klip Klap Klip Klap





Hvorfor betale over hundrede kroner for et par klipklappere når man kan få fem for samme pris. Ja jeg spørger bare. De fås endda i søde dush farver. Disse er fra Netto til 20 kr.


Altan tomater




Jeg har i år haft stort held med mine cherry tomater i potter på altanen. Jeg købte to for 25 kr i bauhaus i foråret og siden har de vokset sig kæmpe store og den sidste måned har de givet så mange tomater at jeg faktisk tror at en er nok til næste år. Hvor er det skønt lige at kunne smutte en tur på altanen og hente tomater og diverse krydderurter. Jeg prøvede også at så græskar. Planterne blev hurtigt store men der er ikke rigtigt kommet nogen græskar, så jeg må se om det bliver bedre til næste år. Jeg er nemlig helt vild med halloween og græskar, så det ville være ekstra hyggeligt med en græskar skov på altanen. Nu skal altanen snart ordnes for efteråret og den kommende vinter og mange af mine krukker er ved at trænge til en kærlig hånd, men sommeren er jo forhåbentlig ikke slut endnu, håber jeg ihvertfald.
  





onsdag den 10. august 2011

Sættekasse i stor størrelse

Jeg er helt vild med sættekasser og i en lille lejlighed er man nødt til at tænke væggene med til møblerne for at få så meget opbevaringsplads uden der føles probbet. Hylder og reoler giver også mulighed for at give lidt personlighed og de kan være en erstatning for et billede og samtidig opbevaringsplads.Det er så smart. 

Sættekasse i størrelse Large

.

Den er lavet af bogkasser,der bare er limet sammen og malet. Sofaen har jeg lige købt i Ikea. Der var den rigtig billig og jeg ledte efter en sofa der også kunne passe til nogle hjemme malede og gamle ting så den måtte ikke være for glat.                                     

mandag den 8. august 2011

Indretning på 40 kvadratmeter

Jeg købte i december en lille lejlighed. Den skulle sættes i stand - ikke fra bunden af for køkkenet var sådan rimeligt og badeværelset virkede, men jeg ville ha delt min etværelses så der blev et soverum og plads til skabe for det var der ingen af. samtidigt er jeg studerende så køb af nyt køkken var udelukket. Jeg ville heller ikke bruge penge på ombygning når det kun er en etværelses.




Rummet blev bygget og savsmulds tapet ( hader) blev hevet ned og erstattet med filt. Det hele er nu mere eller mindre        færdigt. Der mangler kun det sjove alt krims kramset og de gode ideer.








Jeg boede i lejligheden imens den blev sat i stand og det var et frygtleligt rod og en masse flytten bunker frem og tilbage. Men sikke en forskel det gjorde. Men selv om hele hytten lå i ruiner sørgede jeg stadig for at der var plads til lidt hygge som feks mit lille åndehul altanen. 
Det jeg går efter i min indretning er funktionelt og billigt.De fleste af mine møbler er enten arvesager eller loppefund der er blevet malet eller fra ikea. Jeg synes at det er spild at bruge mange penge på et enkelt møbel når man kan få en top hyggelig unik og indbydende lejlighed hvis man tænker lidt kreativ. Og gamle sager har bare lidt mere sjæl.