søndag den 26. februar 2012

Det spirer på 1. sal

Når man bor på lidt plads er det med at prioritere hvad man vil ha plads til. Lige nu er mine prioriteter planter, så mine vindueskarme er ikke de kønneste just nu til gengæld så spirer og gror det og det er spændende at følge med i. Jeg har sået krydderurter, for de kan blive i min vindueskarm i potter bagefter, havde jeg tænkt mig. Der er ikke mere plads i vindueskarmen i køkkenet , så nu får de lov at brede sig i vindueskarmen i stuen. Egentlig synes jeg, at der i stuevinduet skal være pæne ting og ikke krydderurter, men da pladsen er så trang, så foretrækker jeg altså at indrage vindueskarmen i stuen til urterne og det bliver jeg nok glad for i længden, tror jeg, for der er da ikke noget bedre end at havde friske krydderurter. Det glæder jeg mig ihvertfald til. Jeg har sået dild, purløg, chili, ruccola, basiliku og skovjordbær. Skovjordbærene håber jeg kommer til at pryde altanen på et tidspunkt. Med sparsom plads er lidt bedre end ingen og al den spiren får en til at komme helt i forårs stemning. Nu bliver det bare spændende om jeg kan holde liv i det og om det bliver for langt og ranglet inden jeg kan nå at plante det om.

Myntherne i køkkenvinduet fylder en del, så her er der ikke rigtigt plads til flere.

Jeg har købt underskåle der kan stå inde i poserne, så kan der faktisk stå to små potter i hver.
Det skaber lidt orden i kaos.

Purløg har jeg sået i en lille potte. 

Det gror helt vildt jo.

torsdag den 23. februar 2012

Altanens død

Jeg var simpelthen lige nødt til at have det med. Et billede af mit i sommers dejlige uderum som her i vintertiden er blevet til opbevaring af mos og halvtomme krukker. Men snart kommer der gang i krukkerne igen, kan jeg mærke, for foråret må snart være over os. Det ville være federe med en have, men en masse krukker er jo bedre end ingenting og sidste år havde fik jeg rigtig stor glæde af især mynthen var super lækker lige at gå ud og nappe lidt til en smothie. I år skal jeg have en hel krukke med mynthe ihvertfald og og knap så mange med blomster, der er købt i potter. og så skal jeg have en masse purløg. Sidste år fyldte blomsterne mest, så purløgene blev lidt klemt ude. Så lige nu ulmer altanen indtil det bliver forår. 





Basilikum mums



Alle ingredienser var noget jeg havde i køleskabet, så det var da bare lige at prøve opskriften fra Sif Orellanas bog Rollinger & roulader. Jeg er stor fan af hendes bøger, der indeholder lidt af hvert og hvor man nærmest kan mærke stemningen fra de lækre billeder. Jeg lavede retten med rug pasta istedet for ris som hun skrev i opskriften og rugpasta var ikke nogen hitter, men torsken smagte lækkert og havde en god konsistens. Jeg puttede flere friske basilikum blade i. Super mums.

onsdag den 22. februar 2012

En vintertur i zoo

En Almindelig dag tog vi et smut forbi København Zoo. Mange af de dyr der kommer fra koldere himmelstrøg nød kulden og sneen og det kom der et par fine billeder ud af. Da vi var tidligt ude fik vi det hele for os selv og kunne give os god tid med billederne. Glæder mig til at se når isbjørnene får nyt hjem. Det skulle de nemlig gerne få her i Marts måned.














søndag den 12. februar 2012

Vinter udenfor og forår i køkkenet

Jeg har lige haft lungebetændelse. Det var rigtigt nedtur med feber og det hele og mange dage i sengen. Da jeg blev rask havde jeg bare sådan behov for at der kom lidt forår ind i det lille hjem, så der er blevet ryddet ud og pakket nogle ting ned under sengen. Smart med sådan en høj seng. Hold da op der kan være meget skidt og skrammel også kendt som lort under den. Vi var lige et smut forbi Torvehallerne og uha hvor er der mange lækre specialiteter. Vi trængte til lidt forår derhjemme og hvad er mere forår end end en pose med lækre krydderurter, lige til at pynte i vindueskarmen og smage i maden. De havde både ananas-mynthe, æblemynthe og endnu mere appetitteligt chokolade mynthe. Jeg håber, at jeg kan finde en fed kasse til at have i vinduet og så har jeg tænkt mig at lave en krydderurt-kasse. Jeg kan ikke bestemme mig til om den skal være i køkkenvinduet eller om der også skal gro krydderurter i stuevinduet. Plads er her jo ikke så meget af og det er jo super lækkert med friske krydderurter, så de får nok også lov til at fylde ind i stuen, tænker jeg.   

Mine fine nye lysestager som jeg har ønsket mig så længe og som endelig blev mine.
De passer så fint til alle mine blandede lopper og fund fra søstrene.

Alle de dejlige krydderurter - Jeg bliver helt grådig og vil have flere.

Altid dejligt med en lille stikling. Denne er fra min papsvigermor.

lørdag den 11. februar 2012

Mit kreative hjørne eller rod med perler

Selv om man bor småt, så skal der efter min mening være plads til kreativiteten osse. Jeg bruger mit spisebord som arbejdsbord og så roder det altså en del. Tingene skal kunne sættes væk, men alligevel ikke være så langt væk at man skal rode dem frem langt nede fra gemmerne hver gang. Jeg har sørget for at have godt med hylder. I en lille lejlighed spare det en masse gulvplads og giver lidt ekstra opbevaringsplads. Over spisebordet har jeg en lille reol, hvor jeg har savet benene af og malet den. deri står alle syltetøjsglas med knapper, hæklenåle og lignende og det er så smart så der også er et lille skab i den ene side. Evt ku man godt gøre det endnu mere hyggeligt ved at sætte tapet indeni. Det kunne være et hyggeprojekt her til foråret.


De fine kort fra Sabine pynter på den ene hylde og de gamle opbevaringskurve til badeværelse var jeg så
 heldig at få af min moster



Lige i øjeblikket er det alt perlegrejet der bor på spisebordet





torsdag den 9. februar 2012

Krea, krea, krea og så en kage ups

For nogle uger siden var jeg igen afsted for at være kreativ inden hos hende den super kreative Anne Nowak som har et  fedt fedt værksted på Carlsberg. Jeg fik ikke taget ret mange billeder egentligt, men håber lidt at man kan mærke stemningen alligevel. Det var en super dejlig dag og jeg har fået nogle fine puder ud af det blandt andet som pynter herhjemme.



En af indkøbsposerne er allerede blevet til en værtindegave til en dejlig veninde.


Jeees på vej hjem i bilen kom jeg til at spise resten af kagen.... Ups og mig der var på kur.

Mine fine puder
De fine kort jeg fik af søde Sabine. Dem har jeg stående til pynt hjemme på kreahylderne.
Er især vild med den med den lyserøde og den med legetøjet. Sådan nogle klodser havde jeg nemlig selv.