fredag den 30. september 2011

Hyldebær hyldebær hyldebær


En anden af naturens små skatte må så absolut være hyldetræet. Om foråret plukkes blomsterne til den mest fantastiske hyldeblomst saft og om efteråret strutter træerne fulde af modne bær i de smukkeste nuancer lige til at lave saft eller suppe af.

lørdag den 24. september 2011

Lige en hurtig brunch for en





Mums... Røræg med grove tomat stykker og hakket mynthe. Brunch pølser og græsk yoghurt med jordbær, nødder og mynthe blade. Dejligt med weekend morgener, hvor man har den ekstra tid til at lave mad i ro og mag. I hverdagen står mine morgenmåltider mest på smoothier halvt på vej ud af døren, så er det dejligt at kunne spise lidt langsommere inden weekenden for alvor går løs.  

tirsdag den 20. september 2011

Efterårs altankasserne

Så fik jeg styr på altanen der var vokset lidt vildt her hen over sommeren. Jeg pillede resterne af pralbønnerne i den store potte, for de var blevet gule og kedelige at se på. Pralbønnerne i den anden side lod jeg sidde, for de var stadig friske at se på og giver lidt liv ud over kanten. Nu har jeg helt lyst til at sidde der ude igen med en kop the.




En tomat plante der var helt færdig røg også ud, men den der stadig var fyldt med tomater fik lov til at blive lidt endnu.


Lyng kan holde sig dejligt længe. Og så oser det langt væk af efterår.

Pyntegræskaree fra moster skaber hygge og stemning.

søndag den 18. september 2011

Veninde hygge



Når man får en dejlig veninde på besøg, så skal der jo lidt godt frem. Og så var det heldigt at jeg lige havde prøvet opskriften på oste nødder fra Spis maven flad. jeg havde bare lavet dem med parmesan ost denne gang. Super nem og hurtigt og lige til at putte i munden. Man propper bare ost og nødder og lidt oliven olie i en pose og ryster lidt også ind i ovnen. Det hele tager kun omkring et kvater og så er de færdige.

lørdag den 17. september 2011

Gummirøjser og bølgebrus

En tur til Lynæs strand i det dejlige efterårs vejr. Selv om det startede med gråvejr kiggede solen frem og straks så stranden langt mere indbydende ud. Man skal huske at nyde de sidste solstråler før mørket for alvor lægger sig omkring os og kulden sætter ind.



 

 





Kastanjetid

Det er lidt sjovt. Hver gang det bliver efterår og kastanjerne falder og ligger rundt omkring så bliver jeg helt vildt, og farer rundt og samler sammen som om det var et lille stykke guld. Lidt som om barnet kommer op i en igen. De ligger der og skinner i græsset og næsten beder en om at samle den op og putte den i lomme. Men det er lige det med at få dem brugt til noget kreativt.



Elsker elsker elsker kastanjer


mandag den 5. september 2011

Det knager på 1 sal

Hjemme hos mig hvor det kniber med pladsen. Har jeg altid synes at knager var en genial opfindelse. Der bliver sparet på den trænge plads i klædeskabet, når nogle af trøjerne kommer ud og hænge, det hygger og gør hjemligt og sidst men ikke mindst så får man brugt tingene meget mere når de hænger frit fremme. En bonus ting er at så ligger tasken ikke og flyder mere. Mine knager er en gammel knage der stammer fra en gammel gård og derfor over 2 1/2 meter lang og lidt af en yndlings ting for mig. For at passe til min et værelse blev den dog savet til men det lille stykke har jeg brugt i gangen, så intet går til spilde.

Det lille stykke knagerække er hængt op i gangen. Der er ikke meget plads, men en knagerække
 hygger og er dejlig praktisk og så tager den ikke meget plads.


Knagen er malet hvid som væggen for at den lyse fornemmelse ikke bliver brudt og for at alle
farver kan få plads på knagen efter hvad jeg nu har lyst til at der skal hænge fremme.



fredag den 2. september 2011

Nu er det efterår endnu engang

Og denne gang også ifølge kalenderen. Det er nu man virkelig kan mærke naturen, når man er i skoven. Solen varmer, men i skyggen er der koldt og gummirøjserne er et most, men så er det også dejligt at komme ud i luften og lyset inden vintermørket kommer over os. Det har det det med at gøre ret hurtigt og så er det med at have nydt efteråret i fulde drag, så skiftet ikke føles så tungt. Jeg har været ude og finde gode mos-steder som jeg skal plyndre når der skal laves jule dekorationer. Altid godt at have masser af mos, for skal man købe det i butikkerne er det ret så dyrt og det er nu også en hyggelig ting at have kurven med og indsamle ting. Sidste år var jeg for sent ude med mos indsamligen og sneen overrumplede mig totalt og det skal ikke ske i år.


Skoven er fyldt med de fineste små opstillinger som man ville ønske, at man kunne gemme til jul.
Man må nyde dem i deres rette element inden efteråret bliver til vinter. 

Hunden Herman var selvfølgelig med og nød de dejlige skov dufte.





Skoven er fyldt med flotte farver.




torsdag den 1. september 2011

Køkkenskatte og en hurtig bikset sammen salat

Sådan en dejlig aften hvor køkkenet er gjort rent, maden gledet ned og alt er ved at falde til ro, der kan man mærke, hvordan den stille lykke sniger sig ind på en. Den sidste stressede tid glider lidt i bagrunden. Man nyder nuet og begynder så småt at tænke fremad mod efteråret, der ikke længere rigtigt er til at løbe fra og lige om lidt, inden vi ser os om, er det jul og der skal købes gaver ind. Men det er der jo heldigvis lidt tid til, selv om jeg personligt altid glæder mig til jul og diverse indkøb og juletraditioner. Først er der en dejlig weekend med læsning og også hygge i familiens tegn inden skolen på mandag.



Min køkkensættekasse. En super god måde at udnytte en lille væg og hvilken hygge det giver.




Blandet bolig og diverse dimser

På en smut tur på den anden side af øresund kom jeg lige forbi lagerhaus og der fandt jeg de sødeste skåle og fade som jeg bare måtte have med hjem. Elsker Elsker Elsker porcelæn med sort hvidt mønster og disse er endda lidt retro agtige. en god størrelse til en lille skål ymer på en brunch tallerken eller til slik, hvis man som mig helst skal holde sig til en smule. Butikken er klart et besøg værd også på nettet, hvor de har alt muligt bolig blandt andet rigtigt fine viskestykker med sjove tryk og tekster på.

Fra sensommer til efterår på altanen

Min altan er blevet ret tilgroet og trænger egentlig til en hjælpende hånd, men så er det mit dilemma om hvor meget efterår man nu skal lave derude inden den store julehygge går igang. Mange af planterne derude er jo stadigt i fuldt flor og lytter ikke til min hang til lyng og mos og efterårs gule blade. Tomatplanterne er heller ikke helt færdige endnu, selv om de efterhånden har mange bare stilke hængende. Så jeg tror, det bliver sådan, at min altan får lov til at køre sit eget sensommer/efterårs mode og så må jeg rette lidt her og der. Egentlig er det også hyggeligt og lidt flippet at det bare vælter ud over kanten med pral bønner og tallerken smækker. Især når en lille brombasse eller humlebi smutter forbi min førstesals lejlighed. Det er da have stemning i byen.



Pralbønner i massevis. Det skal jeg helt sikkert også have til næste år.

Tallerkensmækkere vælter osse stadig frem, så synes det er helt synd at fjerne dem endnu.