onsdag den 28. august 2013

Tip - Koldt vand på flaske



Kom vand på pæne flasker med patent propper  og sæt i køleskabet, så er de klar til at sætte på bordet, tage med i haven eller på picnic og det ser helt utroligt overskuds agtigt ud og så holder glasset faktisk rimeligt godt på kulden. 

tirsdag den 27. august 2013

Soltørrede tomater i ovn

Her i sensommeren har jeg haft rigtigt mange tomater i haven. Har man mange tomater er det en sjov ide at lave sine egne saftige og lækre ovnbagte tomater. Her hjemme i lille Dk bliver det ikke rigtigt stabilt varmt til at kunne tørre dem udendørs, så jeg har tydet til den noget dyre version. Tomaterne kan dog sagtens stå sammen med aftensmaden, hvis man vil spare lidt på strømmen. Har man ikke tomater selv er der masser af lækre tomater i butikkerne til rimelige penge lige nu.


Ingredienser
Tomater cirka to bakker cherry eller blomme tomaterRosmarin
Hvidløg
Oliven olie
salt og peber

Tomaterne halveres. Bagepapir på bagepladen. Tomaterne fordeles på bagepladen og der hældes lidt oliven olie på. Fordel lidt hele rosmarin stængler og hakket hvidløg og salt og peber og sæt i ovnen på 100 grader i cirka 5 timer. Efterfølgende kan man komme dem i et glas og hælde olie på. De smager drøn godt i en gryderet eller på en pizza.

torsdag den 22. august 2013

Sensommerfølelse



Nu går sommeren på hæld og det gælder om at få den sidste rest af den dejlige sommerfornemmelse med sig ind i efteråret, der dag for dag kommer tættere på. Det er nu der skal syltes, så man har sommerens bær til vinter og det er også nu det bugner med diverse grøntsager til billige penge i butikkerne. Jeg synes, det er vigtigt at nyde denne tid og få gemt lidt af sommeren og samtidigt er der gode råvare i den danske natur lige til at hente ind i køkkenet. Jeg har været ved havet og samle hyben som jeg har frosset ned og som skal blive til hyben marmelade en af dagene og så har jeg lavet de dejligste "soltørrede" tomater der smager så fuglene bliver ved med at synge langt ind i oktober. Resten af min sensommer skal inhaleres i fulde drag og gemmes til de mørker tider der kommer os i møde.