søndag den 26. februar 2012

Det spirer på 1. sal

Når man bor på lidt plads er det med at prioritere hvad man vil ha plads til. Lige nu er mine prioriteter planter, så mine vindueskarme er ikke de kønneste just nu til gengæld så spirer og gror det og det er spændende at følge med i. Jeg har sået krydderurter, for de kan blive i min vindueskarm i potter bagefter, havde jeg tænkt mig. Der er ikke mere plads i vindueskarmen i køkkenet , så nu får de lov at brede sig i vindueskarmen i stuen. Egentlig synes jeg, at der i stuevinduet skal være pæne ting og ikke krydderurter, men da pladsen er så trang, så foretrækker jeg altså at indrage vindueskarmen i stuen til urterne og det bliver jeg nok glad for i længden, tror jeg, for der er da ikke noget bedre end at havde friske krydderurter. Det glæder jeg mig ihvertfald til. Jeg har sået dild, purløg, chili, ruccola, basiliku og skovjordbær. Skovjordbærene håber jeg kommer til at pryde altanen på et tidspunkt. Med sparsom plads er lidt bedre end ingen og al den spiren får en til at komme helt i forårs stemning. Nu bliver det bare spændende om jeg kan holde liv i det og om det bliver for langt og ranglet inden jeg kan nå at plante det om.

Myntherne i køkkenvinduet fylder en del, så her er der ikke rigtigt plads til flere.

Jeg har købt underskåle der kan stå inde i poserne, så kan der faktisk stå to små potter i hver.
Det skaber lidt orden i kaos.

Purløg har jeg sået i en lille potte. 

Det gror helt vildt jo.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar