mandag den 8. april 2013

Forårslys og lyst til foråret

Selv om det igår ikke ligefrem var forårs vejr ( Det sneede faktisk ), så synes jeg godt man kunne fornemme forårs lyset i dag. Der blev taget lidt hurtige billeder, mens jeg glædede mig over at kunne mærke varmen fra solen. Jeg har fundet alle frøene frem. Her i den nærmeste fremtid skal jeg nemlig så og det bliver fedt.
Udover det har jeg lavet invitationer til barnedåb, for Baby B skal jo døbes her til Juni. Jeg blev helt grebet af det her med at designe kortet det er næsten lige som at klippe klistre eller lave scrapbook og hvis jeg selv skal sige det, så jeg synes faktisk, resultatet blev ret sødt. Først var jeg gået igang med nogle af de faste skabeloner, men de var ikke helt det jeg ville havde ( rimeligt typisk mig ), så designnede dem selv. Ja flot lyder det, men det var faktisk ret simpelt, for de havde sådan et smart program, hvor man selv kunne lege med siderne. Her skal det lige indskydes, at jeg ikke er en haj til at bruge en computer. Tit bliver jeg rimeligt hidsig, hvis der er noget nyt, jeg skal sætte mig ind i og det ikke lige vil som jeg vil, så hurtigt jeg vil,. Men det ville gerne. Glæder mig sådan til at se de færdige kort og jeg kan nok heller ikke helt dy mig for at vise dem frem herinde når den tid kommer hvor de er færdige.  

Åh de skønne Perlehyacinther, dem kan jeg simpelthen ikke få for mange af.
De er og bliver bare min favorit forårs blomst. Den er så køn og enkel og ser helt fantastisk ud,
 hvis man bare har most den ned i et par pynte glas som her.

De her små skåle er faktisk fra Ikea og de kostede kun 15 kr.
I vinters havde jeg hyacinther i dem, men de kan også bruges som en lille slik skål til de lækkersultne.


Jaja Herman flyder igen i sofaen.


Mine piedestaler er et af de møbler jeg holder mest af ,selv om de nogengange kan være svære at placere.
 Dem har nemlig har jeg nemlig arvet fra min mormor.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar